Deco: 'Det fungerede ikke med Xavi'
FCBARCELONA.DK - 18.10.24
I et interview med radiostationen RAC1, ser sportsdirektør Deco frem mod en uge med tre krævende kampe. Samtidig kommenterer han en række emner, blandt andet fyringen af Xavi og ansættelsen af Hansi Flick.
Her er hvad der blev talt om:
Den kommende uges kampe:
'Det er en vigtig uge med Champions League og mod Real Madrid og med Sevilla på hjemmebane. Vi ønsker at gå ind til kampen mod Real Madrid som førerhold og derfor skal vi gå efter at besejre Sevilla, der er en vigtig modstander. Kampen mod Bayern er en vigtig test, mens kampen mod Real Madrid ikke afgør noget, da vi stadig er i de første runder. Det vil dog altid være en vigtig kamp'.
Artiklen fortsætter under annoncen
Risikoen for skader i landskampe:'Man diskuterer meget kalenderen. Jeg mener ikke at landtræneren har skylden for landskampene. Det er ikke hans skyld med Nations League. Før var der færre officielle kamp og nu spiller man for livet i alle kampe. Det er noget der skal analyseres'.
Fyringen af Xavi:'Der er altid svære perioder. Han var en af de største figurer i klubben og han gjorde det godt i sin tid, men tingene fungerede ikke. Trænerskiftet tog hårdt på mig, men det er en del af arbejdet'.
Ansættelsen af Hansi Flick:'Vi vurderede at et trænerskifte var nødvendigt. Der er en overordnet idé om at forbedre holdet og forynge det. Det giver nu resultater'.
Sammenligning mellem Leo Messi og Lamine Yamal:'Leo var lidt mere eksplosiv i sin tid. Lamine er kun 17 år og bliver bedre. Leo var heldig at vokse op i en klub, hvor der allerede var en generation der vandt titler. Lamine er en del af en fornyelse og en generation der udvikler sig. De er meget forskellige. Det gode er, at Lamine udviser en stor modenhed, udover det normale for hans alder'.
Købet af Dani Olmo:'Vi havde brug for en midtbanespiller, der kunne komme mere med frem og bryde linjerne. Det havde han vist for Leipzig og på landsholdet. Det er en spiller på et meget højt niveau. Jeg er glad for, at det har fungeret så godt'.

// Xavi // Deco