Seks faktorer der kan sikre Neymar-comeback

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 18.07.19

© Getty Images

Mange faktorer skal gå den rigtige vej, hvis Barcelona skal have held med at generobre Neymar. Aftalen afhænger ikke kun af de to klubber. Flere andre aktører spiller også en essentiel rolle.

Barca har ikke i sinde at ofre et enormt beløb på Neymar. Antoine Griezmanns ankomst, som kostede klubben 120 mio. euro, betyder, at ledelsen må bruge alternative metoder, hvis de vil gøre sig håb om brasilianeren, og PSG's aktuelle holding hjælper ikke ligefrem på sagen.

Ikke desto mindre er der stadig håb. Barcas trup er spækket med interessante emner for ethvert storhold - også PSG. Ser man bort fra profiler som Messi, Piqué, Busquets og Suárez er holdet i besiddelse af seks spillere, som vil kunne åbne op for forhandlingerne.

En af disse er Philippe Coutinho, der længe er blevet sat i forbindelse med PSG. Udover brasilianeren er Ousmane Dembélé ligeledes flere gange blevet kædet sammen med en eventuel byttehandel. Pariserne skulle være yderst interesserede i den lynhurtige kantspiller på grund af hans unge alder og enorme potentiale.

Ivan Rakitic blev allerede sidste sæson rygtet til den franske hovedstad og er angiveligt fortsat på blokken i Paris. Samuel Umtiti Clément Lenglet er ligeledes på franskmændenes ønskeliste, eftersom PSG's drømmesigning til forsvaret, Matthijs de Ligt, efter alt at dømme ender i Juventus.

Sidst men ikke mindst skulle PSG's træner, Thomas Tuchel, have et godt øje til Nélson Semedo som erstatning for Dani Alves, der forlader Paris-klubben denne sommer. Barca ligger altså inde med en hel håndfuld navne, der meget vel kan komme i spil i bestræbelserne på at nå til enighed med PSG om Neymar.

.:FORSIDE:.