fbpx
Annonce

De Ligt: 'Jeg fortryder ikke skifte til Juventus'

Lars Ravn - 27.11.19

© Getty Images
// De Ligt

For nyligt var Barcas chef for ungdomsakademiet, Patrick Kluivert, ude med udtalelser om Matthijs de Ligt og at hollænderen har fortrudt sit skifte til Juventus. Nu svarer forsvarsspilleren igen.

Efter sidste sæson havde Matthijs de Ligt stort set frit valgt på alle hylder,da han efter en fremragende sæson for Ajax skulle vælge en ny arbejdsgiver. Hollænderen blev længe rygtet til Barca, men han valgte i sidste ende at skifte til italienske Juventus. En beslutning, som Patrick Kluivert for nyligt såede en del tvivl om.

'Jeg tror, at han fortryder det lidt nu, men sådan er det. Man træffer sine valg i livet. Nogle gange er de gode, andre gange er de dårlige, og så må man lære af sine fejl' udtalte Kluivert for få dage siden. Denne udtalelse har fået forsvarsspilleren til at svare igen.

Jeg fortryder ikke, at jeg skiftede til Juventus. Der bliver skrevet og snakket meget når en person som Kluivert udtaler sig på den måde. Nogen vil tro, at han har ret, men det er bare gætterier' forklarede De Ligt.

Den unge hollænder fik en lidt skidt start på tilværelsen i Italien, da han lagde ud med at lave et selvmål. Han har dog siden fået scoret et mål i den rigtige end, og det er samtidig blevet til flere optrædener for Juventus. Spilletiden hjælpes dog også på vej af, at Giorgio Chiellini sidder ude med en slem skade.

.:FORSIDE:.