fbpx

De la Fuente: 'Lamine skal have en pause'

Markus Johannessen - 09.06.25

 


Luis de la Fuente mødte pressen efter Spaniens nederlag til Portugal i finalen i UEFA Nations League. Selvom trofæet glippede, fremhævede landstræneren indsatsen fra sine spillere og satte særligt fokus på Lamine Yamal.

'Det er helt naturligt, at Lamine er træt. Han er meget ung og har haft et hårdt år' sagde De la Fuente om den unge Barca-profil, som ikke ramte topniveauet i søndagens opgør mod Portugal.

'Jeg tog ham ud, da vi skulle genoplade energien i truppen i de sene minutter. Særligt på kanterne. Nu har Lamine brug for en pause. Han er træt, fordi der har været meget lidt hvile mellem kampene for ham i denne sæson. Han har spillet meget, og han er kun 17 år. Man er nødt til at dosere hans spilletid rigtigt, men det er også svært at undvære så afgørende en spiller' uddybede den spanske landstræner, som på trods af nederlaget var optimistisk.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


'Man skal anerkende disse spillere. Det er en ære at lede dem og arbejde med dem. Vi tænker allerede på den næste turnering – og vi kommer langt' afsluttede Luis de la Fuente. Næste turnering er VM i 2026 i USA, Canada og Mexico.

Nu får Lamine Yamal endelig mulighed for at trække stikket og lade kroppen restituere. Efter en lang og krævende sæson i både klub- og landsholdsregi, kan det 17-årige stortalent se frem til en velfortjent pause, inden forberedelserne til den nye sæson går i gang med Barca den 13. juli.

yamal72F
© Getty Images

// Lamine Yamal
.:FORSIDE:.