De La Fuente: 'En svær kamp om målmandsposten'
Markus Johannessen - 27.08.25
Luis de la Fuente offentliggør på fredag sin trup til de første VM-kvalifikationskampe, Den spanske landstræner roser Barca-keeper Joan García, men minder om den hårde konkurrence mellem stolperne på landsholdet.
I et interview med 'Radiogaceta de los Deportes' på Radio Nacional de España, blev Luis de la Fuente spurgt ind til muligheden for at udtage Joan García. Landstræneren har stor tiltro til den unge Barca-keeper, men har flere topkandidater at vælge imellem.
Artiklen fortsætter under annoncen
'Joan er en fremragende målmand, jeg har kendt ham siden han var 18 og med på U21-landsholdet. Selvfølgelig har han alle muligheder for at komme ind på landsholdet, men det er ikke nemt at tage pladsen fra nogen i en trup med så mange topmålmænd' udtalte den spanske landstræner, som også påpegede, at García har været en god transfer for catalanerne.
'Jeg ved, at Joan er strålende og har potentiale til at udvikle sig yderligere. Han var også på min radar, da han var i Espanyol. Hans talent og unge alder er fantastisk for både Barca og landsholdet' lød det fra Luis de la Fuente, før han rettede opmærksomheden mod Lamine Yamal, som han mener bliver uretfærdigt behandlet i mediernes med gossip og rygter om privatlivet.
'Lamine er kun 18, men ekstremt moden. Han lever fodbold intenst og håndterer presset flot. Det er ærgerligt, at vi taler om biler, motorcykler eller kærester, i stedet for om hans enorme talent. Han har intet gjort, der kan kritiseres' slog landstræneren fast.
© Getty Images// Lamine Yamal