De la Fuente: 'Det er ikke alvoligt med Cubarsí'
FCBARCELONA.DK - 21.03.25
Meget tyder på at Pau Cubarsí slipper med skrækken, efter at han måtte udgå af landskampen i går mod Holland efter en tackling på højre ankel. Landstræner De La Fuente forsikrer om, at der ikke er tale om noget alvorligt.
Det var kort før pausen af torsdagens landskamp, at Pau Cubarsí satte sig ned på banen og bad om at blive skiftet ud. Han havde smerter i højre ankel efter en tackling og humpede da han forlod banen. Det skabte straks bekymring i Barcelona, der står foran et hæsblæsende program, hvor det ville være en stor svækkelse at skulle undvære Cubarsí.
Artiklen fortsætter under annoncen
Nu er der imidlertid kommet lidt trøstende meldinger fra den spanske landstræner Luis de la Fuente. 'Cubarsí er lidt mærket, men det ser ikke ud til at være alvorligt. Vi tror han er i stand til at være med på søndag' lød det fra ham ifølge avisen Sport.
Alligevel var landstræneren ikke 100% sikker. 'Hvis det skulle ske, at vi ikke får ham tilbage, indkalder vi i stedet Mario Gila' sagde han videre.
Det tegner dog til, at Hansi Flick har Cubarsí til sin rådighed på torsdag, når den udsatte kamp mod Osasuna skal spilles, hvilket er en rigtig god nyhed for træneren og for holdet. Flick har i forvejen et svækket forsvar, da han på torsdag må undvære Araujo grundet landskamp samt de skadede Martínez og Christensen.
© Getty Images// Pau Cubarsí