fbpx
Annonce

De Jong og Memphis møder Messi i VM-kvartfinalen

FCBARCELONA.DK - 04.12.22

// Lionel Messi // Frenkie de Jong // Memphis Depay

topbar22

I går blev de første to ottendedelsfinaler ved VM spillet og her magede resultaterne sig således, at Memphis og De Jong kommer til at stå overfor deres tidligere holdkammerat i Barca, Lionel Messi med Argentina.

Holland kom planmæssigt videre til VM-kvartfinalen med en 3-1 sejr over USA og senere i går var det Argentina der gjorde sin pligt med en sejr over Australien, der blev besejret med 2-1. Her scorede Messi det første argentinske mål.

Artiklen fortsætter under annoncen


Dermed venter der et opgør mellem gamle klubkammerater i Barca. Frenkie de Jong og Messi nåede at spille sammen i to sæsoner i klubben, inden at argentineren modvilligt måtte forlade Barca i sommeren i 2021.

Memphis Depay nåede aldrig at spillede sammen med Messi i Barca-trøjen. Rent teknisk var de klubkammerater lidt over en uge inden Messis kontrakt udløb med udgangen af juni. Helt frem til august 2021 var der forventninger om, at Messi ville forlænge, men det skete som bekendt ikke.

Det bliver nok til en kærlig gensynshilsen mellem De Jong og Messi inden fredagens kvartfinale fløjtes i gang. Det helt store spørgsmål er så, hvem af de to der kommer videre til semifinalen.



.:FORSIDE:.