De Jong og Holland tæt på kvalifikation ved EM

FCBARCELONA.DK - 14.10.19

© Getty Images

Frenkie de Jong spillede hele kampen, da Holland i går aftes hentede en sejr på 1-2 ude over Hviderusland. Det betyder at hollænderne er meget tæt på kvalifikation til EM till sommer.

Meget tyder på at Frenkie de Jong skal til EM med Holland til sommer næste år. Selvom de stadig mangler at spille to kampe i gruppe C, skal meget gå galt, hvis EM- pladsen ikke kommer i hus. De fører gruppen og kan afgøre det hele med deres hjemmekamp mod Esland, ligger sidst med blot ét point.

De Jong var som ventet med fra start i vigtige udekamp mod Hviderusland. Her styrede han det hollandske spil fra midtbanen med det overblik man kender fra Barcelona.

Holland kom foran med 0-2 i første halvleg på to mål af Wijnaldum. De Jong var ikke direkte involveret i de to scoringer, men var drivkraften på det hollandske mandskab.

Hviderusland fik reduceret efter en lille time og herefter trådte De Jong for alvor trådte i karakter. Han styrede spillet og sørgede for, at hjemmeholdet aldrig for alvor var tæt på en udligning.

Med sejren kan Frenkie de Jong nu returnere til Barcelona og begynde forberedelserne til lørdagens kamp mod Eibar.

.:FORSIDE:.