De Jong: 'Koeman beder mig hjælpe mere i angrebet'

FCBARCELONA.DK - 13.01.21

© Getty Images

Frenkie de Jong deltog på pressemødet i går, der dannede optakt til aftenens semifinale i supercuppen mod Real Sociedad. Her glædede han sig over holdets fremskridt på det seneste og så frem mod en svær kamp.

'Vi har forbedret os som hold i de seneste kampe og jeg håber også vi gør det godt i morgen. Vi har vundet de første kampe på året og spillet flyder bedre, og det øger vores selvtillid' indledte han.

Han blev spurgt til sin egen rolle på holdet. 'I de seneste kampe har jeg spillet på en lidt anderledes position, længere fremme. Træneren bedre mig om at hjælpe mere i angrebet og det har jeg det fint med' svarede han.

Herefter så han frem mod kampen. 'Jeg ved ikke om vi er favoritter, men når man spiller for Barca, er du altid favorit. Vi vil meget gerne vinde supercuppen, men først skal vi besejre Real Sociedad i morgen. La Real er et rigtig godt hold, der spiller op bagfra og har en god struktur med gode spillere. Det bliver hårdt for os, men vi skal videre til finalen' sagde han.

Til sidst blev De Jong spurgt, om holdets gode udvikling kan få Messi til at blive. 'Jeg tror ikke det er et spørgsmål til mig. Jeg kan ikke udtale mig om Leos situation' var svaret.

.:FORSIDE:.