fbpx
Annonce

De Jong: 'Jeg ønskede aldrig at forlade Barca'

Peter Vyff - 23.09.22

// Frenkie de Jong

Sommerens transfervindue viste sig at være ganske hårdt for Frenkie de Jong, som af flere omgange blev meldt på vej væk fra Camp Nou. Hollænderen har nu udtalt sig om den turbulente periode.

Barca har haft et imponerede transfervindue, hvor det lykkedes at hente en række stjernespillere til Camp Nou. De store nyindkøb betød at ledelsen også blev nødsaget til at sælge en del spillere, som af flere årsager ikke længere havde udsigt til spilletid på førsteholdet.

Noget overraskende dukkede et rygte op omkring Frenkie de Jong, der heftigt blev sat i forbindelse med et skifte til Manchester United. Chelsea viste sig senere hen også at være interesserede, men hollænderen endte dog med at afvise samtlige tilbud fra Premier League-klubberne.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Playmakeren endte derfor med at blive på Camp Nou, hvor han dog har haft svært ved at bide sig fast i startopstillingen. Cheftræneren Xavi foretrækker helt åbenlyst at spille med Sergio Busquets, Pedri og Gavi på tremands-midtbanen, hvilket betyder at De Jong som oftest er startet kampen på bænken.

Selvom De Jong ikke er fast mand i Barcas startsopstilling, er han det på landsholdet, hvor han er anfører for holdet. I går kom han ind på rygterne i transfervinduet, og den manglende spilletid på Camp Nou, da han gav interview fra den hollandske landsholdslejr.

Om rygterne i transfervinduet:
'Jeg ønskede aldrig at forlade Barca i sommer, og tilbage i maj havde jeg allerede besluttet mig for at blive. Jeg har altid ønsket at være i Barcelona, og det er derfor jeg forblev rolig hele sommeren igennem. Jeg kan ikke give mange flere detaljer, men Barca har deres idéer, og jeg har mine egne og nogle gange støder de sammen, men i sidste ende gik det heldigivs godt'.

Om den manglende spilletid:
'Når jeg spiller mindre, så lægger jeg mærke til det. Ikke rigtigt i de tekniske aspekter, fordi man ved stadig, hvordan man spiller fodbold, men mere i forhold til formen. Jeg startede ikke inde i kampen imod Bayern München, som har været sæsonens største kamp indtil videre. Det er selvfølgelig de kampe man ville elske at spille'.

Om Robert Lewandowskis indflydelse:
'Han er en rigtig behagelig person, og helt sikkert en af de allerbedste spillere i verden. Lewy er stærk, han kan holde i bolden, og hans tekniske evner er rigtig gode. Han laver rigtig mange gode løb, og han scorer rigtig mange mål'.



.:FORSIDE:.