fbpx
Annonce

De Jong: 'Jeg forventede flere trofæer i Barca'

Anders Lang Jensen - 20.02.22

// Frenkie de Jong

ps5 art


Hollandske Frenkie de Jong har været inde i en nedadgående formkurve på Barca-mandskabet, men midtbanespilleren har vist lovende takter på det seneste. De Jong selv havde håbet på mere, men tror fuldt og fast på fremtidig succes.

Som 21-årig kom Frenkie de Jong til det catalanske, og starten var forrygende. En kaotisk tid i klubben har dog sat sit præg på hollænderens præstationer, men midtbaneprofilen er optimistisk, når snakken falder på fremtiden i Barca.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg er meget glad for at være i Barca. Jeg har altid gerne villet være her, så det var en drøm, der gik i opfyldelse dengang. Selvfølgelig ville jeg gerne have vundet flere trofæer, end vi har gjort. Jeg havde forventet mere på det punkt, men jeg er glad for at være her – og forhåbentlig de næste mange år' sagde Frenkie de Jong i et interview med avisen The Guardian

Den hollandske landsholdsspiller forklarer ifølge avisen, at han sammen med cheftræner Xavi analyserer spillet og De Jongs udvikling på holdet.

'Vi er begge midtbanespillere, så på den måde kan Xavi lære mig meget. Nogle gange mødes vi på hans kontor, og han viser mig video af mine kampe, hvor han forklarer, hvordan jeg kan forbedre mig. Vi ser video af, hvordan man skal positionere sig i forskellige situationer' sluttede han.

24-årige Frenkie de Jong har i denne sæson spillet 19 kampe i ligaen i denne sæson.

.:FORSIDE:.