De Jong er tilbage på landsholdet efter 14 måneder
Markus Johannessen - 08.11.24
// Frenkie de Jong
Frenkie de Jong har været fraværende fra det hollandske landshold i over et år, men kan nu se frem til at repræsentere sin nation igen. Ronald Koeman har udtaget midtbanespilleren til kampene i UEFA Nations League mod Ungarn og Bosnien.
Nyheden om Frenkie de Jongs tilbagevenden er blevet fremhævet af både det hollandske fodboldforbund, KNVB, og diverse medier, da hollænderen er en central spiller for 'Oranje' og har været savnet på holdet i en længere periode.
De Jong har ikke båret den orange trøje, siden han blev skadet i en kamp mod Irland, som Holland vandt 2-1, for 14 måneder siden. Efterfølgende pådrog han sig en ankelskade i El Clásico-kampen mod Real Madrid på Santiago Bernabéu i april i år, og skaden holdt ham ude af EM 2024 i Tyskland, hvilket var et hårdt slag for den 27-årige Barca-spiller.
Nu er midtbaneprofilen dog officielt erklæret tilbage på det hollandske landshold og kan spille sin første kamp for nationen i 14 måneder mod Ungarn den 16. november.
Frenkie de Jong fik også for nyligt sit comeback i Barca-trøjen, hvor han gradvist har fået tiltagende spilletid under Hansi Flick. Seneste Champions League-sejr mod Røde Stjerne, fik hollænderen en plads i start-11'eren og alt tyder på, at hans genoptræning har været succesfuld og at hans fysiske tilstand nærmer sig at være tilbage på 100%.
