fbpx

De Jong, Balde og Gavi trænede ikke med i dag

FCBARCELONA.DK - 08.09.25

 


Der er panderynker hos Hans Flick i disse dage, for han risikerer at skulle undvære flere spillere, når holdet på søndag tager imod Valencia. Ved dagens træning måtte De Jong, Balde og Gavi alle stå over grundet skadesproblemer.

Der er stadig en lille uge til at Valencia gæster den catalanske hovedstad i ligaens fjerde runde, men optakten har ikke været den bedste for Barcas vedkommende. Lige inden landskampspausen oplevede Gavi smerter i højre knæ, Alejandro Balde pådrog sig en muskelskade ved træningen i sidste uge, mens Frenkie de Jong i weekenden vendte tilbage fra Hollands landsholdstrup med muskelproblemer i den ene balde.

Artiklen fortsætter under annoncen


Da holdet i dag genoptog træningen efter nogle fridage, manglede netop De Jong, Balde og Gavi, hvilket ikke er noget godt tegn. De blev alle i træningslokalet med individuelle programmer.

Det er et tegn på, at de lige nu ikke kan yde 100% og det gør dem tvivlsomme til på søndag. Hansi Flick har afløsere klar hvis det skulle blive til afbud, men alle tre spillere betragtes som nøglespillere, så det vil være et stort handicap at skulle undvære en eller flere af dem.

Det bliver spændende at se, hvordan udviklingen går med de tre spillere de kommende dage. Hvis de ikke begynder at træne med onsdag eller torsdag, trækker det op til afbud til sæsonens første hjemmekamp.

gavi8F
© Getty Images

// Frenkie de Jong // Alejandro Balde // Gavi
.:FORSIDE:.