// David Villa
Onsdag leverede Barca en regulær magtdemonstration, da Bilbao blev knust 5-0 i semifinalen i den spanske Super Cup. Den tidligere Barca-angriber David Villa er tydeligvis imponeret over, hvad Flicks mandskab præsterer.
Allerede ved pausen havde Hansi Flicks mandskab afgjort opgøret i Jeddah, og præstationen har nu fået rosende ord med på vejen fra en af klubbens største profiler gennem tiderne, nemlig David Villa.
Villa var ganske vist ikke til stede i Jeddah, men det ændrede ikke på indtrykket. Den tidligere Barca-angriber var ikke i tvivl om styrkeforholdet, da han senere satte ord på holdets præstation. ‘Jeg var i flyet og kunne ikke se kampen, men jeg fulgte med på resultatappen. Når Barca spiller på det her niveau, er de en damptromle, uanset hvem de møder,’ lød det fra ham til avisen AS.
Artiklen fortsætter under annoncen
David Villa, der stadig føler et stærkt bånd til klubben, glædede sig over at se Barca fremstå så overlegne. ‘Med min fortid som Barca-spiller og stadig Barca-fan, gør det mig glad at se dem på den måde,’ sagde han og understregede, at holdets nuværende udtryk er noget, der vækker både stolthed og begejstring.
En spiller, som især har fanget Villas opmærksomhed, er Ferran Torres. ‘Jeg synes, han gør det rigtig godt. Han er en fantastisk fyr, som har leveret et enormt stykke arbejde i lang tid,’ lød det videre.
Ifølge den tidligere landsholdsangriber er Ferran Torres’ indsats i den afgørende del af banen helt central for Barcas succes. ‘Det er ekstremt vigtigt i fodbold, især på den sidste tredjedel af banen,’ fastslog han og satte ord på den værdi, Torres tilfører holdet. ‘Jeg er glad på hans vegne, både for den udvikling, han har haft i Barca og på landsholdet og jeg håber, han fortsætter på samme måde,’ afsluttede han.
I morgen venter en vaskeægte Clásico-finale mod Real Madrid, og med David Villas ord i baghovedet må Barca betegnes som et hold, der er direkte skræmmende at stå over for.
© Getty Images