fbpx
Annonce

Dårligste ligastart for Barca i 25 år

FCBARCELONA.DK - 22.11.20

© Getty Images
// Atletico Madrid

Barcas store problemer i den hjemlige liga blev udstillet i går, da holdet tabte nøglekampen mod Atlético Madrid. Med blot 11 point i de første otte kampe, er der tale om den dårligste indledning af ligaen i 25 år.

Ikke siden man begyndte at spille om tre point tilbage i 1995/96 sæsonen, har Barca fået en dårligere start på ligaen end man ser i denne sæson. 11 point på kontoen ud af 24 mulige er historisk lavt og kun i sæsonerne 2002/03 og 2003/04 var det tæt på med 12 point efter otte kampe.

Det startede ellers udemærket for Barca i La Liga, hvor man lagde ud med sejre over Villarreal og Celta. I de efterfølgende seks kampe har holdet således kun hente fem point, hvilket vidner om massive problemer.

De skuffende resultater har sendt holdet ned på en uvant 10. plads og kendsgerningen er, at der kun er fire point ned til nedrykningsstregen, mens der er ni point op til førstepladsen.

.:FORSIDE:.