fbpx

Dani Olmo: 'Vi vil rejse os og fortsætte'

Søren Wennerwald - 15.04.26

// Dani Olmo

Dani Olmo hang gevaldigt med hovedet, da han mødte op i mixed zone for at give en kommentar til den skuffende exit af Champions League mod Atlético. Han forsikrede samtidig om, at holdet kan rejse sig fra skuffelsen.

'Vi tager ikke herfra med en følelse af tilfredshed. Vi er nødt til at gøre meget mere. Der er ingen, der forærer os noget, og man fristes næsten til at sige, at de tager noget fra os. Det er erfaring til de kommende år. Vi er et meget ungt hold. Vi vil lære af det her, vi vil rejse os, og vi vil fortsætte' lød det fra ham.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Atlético er et hold, der spiller godt og ved, hvordan de skal straffe os. De udnyttede en situation, hvor vi kom for sent i vores pres. Men efterfølgende havde vi andre muligheder. Og så er der de tvivlsomme aktioner som straffesparket og udvisningen, hvor Jules (Koundé, red.) var lige ved siden af. Det er ingen undskyldning, og vi skal fortsætte med at forbedre os. Vi er meget unge, og vi vil komme tilbage efter dette' fortsatte Olmo

'Vi er nu røget ud på næsten samme måde to år i træk. Internt i truppen er vi nødt til at blive ved med at insistere, for idéen er klar. Det er et succesfuldt projekt, det har vi bevist. Vi kan vinde mange titler og skabe glæde hos vores fans' afsluttede han.

olmo34F
© Getty Images

.:FORSIDE:.