Dani Olmo: 'Tre point der nærmer os vores mål'
FCBARCELONA.DK - 20.04.25
Dani Olmo kom til at spille en afgørende rolle i går mod Celta, hvor han scorede et af målene i 4-3 sejren og fremtvang det straffespark der afgjorde kampen i overtiden. Efter kampen understregede han sejrens store betydning.
'Dette er fodbold. Vi havde en stor lyst til at vinde, men måske var de første minutter ikke vores bedste. Holdet svarede tilbage og vi pressede på til sidst. Tilskuerne var med os hele vejen og vi fortjente sejren' indledte han om 4-3 comebacket.
Artiklen fortsætter under annoncen
Barca var bagud med 1-3 da Olmo kom på banen, men hans indskiftning ændrede straks kampens forløb. 'Jeg finder godt sammen med spillere som Pedri, Frenkie og senere Gavi, da han kom ind. Det handler om at finde hinanden og så lykkes alting' forklarede han.
'Det er klart, at de tre point nærmer os vores mål og det er meget vigtigt. Det er sådan vi skal fortsætte. Jeg vil gerne fortsætte med at hjælpe, specielt inde på banen, sammen med holdet. Jeg ser med stor lyst frem til det der venter' sagde han videre.
Han blev bedt om at sætte ord på det flotte comeback og straffesparket der afgjorde kampen. 'Vi skal tro på det indtil de sidste. Vi har kvaliteterne og tilhængerne der bakker os op. Der var klart straffe og Raphinha er den oplagte sparker, så vi støtter os til ham' svarede Olmo.
Til sidst blev han spurgt til polemikken om det stramme kampprogram. 'Når vi spiller kl. 21.00, kommer vi meget sent hjem og det hjælper os ikke, for det er meget vigtigt med afslapning, men tingene er som de er' afsluttede han.
© Getty Images// Dani Olmo // Celta de Vigo