fbpx

Dani Olmo er klarmeldt og kan spille mod Dortmund

FCBARCELONA.DK - 13.04.25

 


Der var gode nyheder til Dani Olmo ved dagens træning, for her fik han lægernes klarmelding ovenpå den lårskade, der har holdt ham ude små tre uger. Dermed kan han hjælpe holdet på tirsdag i returkampen mod Dortmund.

Dani Olmo måtte udgå af kampen mod Osasuna i slutningen af marts og det stod hurtigt klart, at der var tale om en muskelskade i det ene lår. Dengang lød forventningen på tre ugers pause, men den er blevet lidt kortere.

Artiklen fortsætter under annoncen


Inden dagens træning fik Dani Olmo klarmeldingen fra klubbens læger og dermed tager han med stor sikkerhed med holdkammeraterne til Dortmund i morgen, hvor det handler om returkampen i Champions Leagues kvartfinale.

Det er en kæmpe fordel for Hansi Flick at have Olmo tilbage, for catalaneren er en del af trænerens foretrukne formation. Derfor er der også gode muligheder for, at han kommer i aktion tirsdag aften, hvor semifinalepladsen definitivt skal sikres.

olmo30F
© Getty Images

// Dani Olmo
.:FORSIDE:.