fbpx
Annonce

Dani Alves: 'Hellere Mbappé end Haaland'

Anders Lang Jensen - 09.04.22

// Dani Alves // Kylian Mbappe

Barca er i længere tid blevet sat i forbindelse med en stor transfer med norske Erling Haaland, men i den seneste periode har meldinger fra Barca lydt anderledes. Står det til Dani Alves, skal man i stedet fokusere på Kylian Mbappé.

At ledelsen i det catalanske vil hente en ung angrebsprofil til sommer, er efterhånden ingen hemmelighed. Favoritten har været Dortmunds Erling Haaland, men mange meldinger fra folk i Barca lige nu på, at det vil være for stor en satsning rent økonomisk at købe nordmanden.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det samme mener brasilianske Dani Alves, der i en snak med avisen Sport gør det klart, at man ikke burde satse på at købe Haaland, men i stedet kigge mod franske Kylian Mbappé.

’Jeg ville ikke kaste alt efter Haaland. Hvis jeg skal være helt ærlig, ville jeg ikke bruge en masse penge på ham. Det ville jeg dog gerne på Mbappé. Hvis jeg skal lege sportsdirektør her i Barcelona, ville jeg satse på Mbappé først’, siger Dani Alves til Sport.

’Han virker mere komplet i alle henseender. Hvis du skal lave en stor investering, skal du gå efter den bedste. Hvis det var op til mig, ville jeg satse på Mbappé’, slutter Alves, der har spillet sammen med Mbappé i PSG.

Kylian Mbappé blev for nylig rygtet til Barca, hvor catalanerne angiveligt har meldt sig ind i jagten på franskmanden, der har kontraktudløb i Paris Saint-Germain til sommer.

.:FORSIDE:.