fbpx
Annonce

Coutinho: 'Vi vidste det ville blive svært'

FCBARCELONA.DK - 05.10.20

© Getty Images
// Philippe Coutinho // Sevilla

Philippe Coutinho stod for Barcas udlignende mål i kampen mod Sevilla og efter opgøret erkendte brasilianeren, at holdet havde haft det svært. Han roste også Sevilla for at have spillet en god kamp.

'Det var en kompliceret og svær kamp. Det vidste vi på forhånd det ville blive og Sevilla spillede rigtig godt. Vi fik et point og nu kommer der en landskampspause. Når vi kommer tilbage, må vi arbejde videre. Vi er kun lige startet' kom det fra ham umiddelbart efter kampen.

Efter en time måtte han dødtræt forlade banen. 'Det er lidt svært med tre kampe på en uge, men vi er i starten af sæsonen. Vi vænner os til det' sagde han videre.

Han blev spurgt, hvad der gav Barca problemer i store dele af kampen. 'Der var en stor koncentration af Sevilla-spillere på midtbanen og derfor havde vi det lidt svært. Det er noget vi skal have rettet' svarede han.

Coutinho er kommet godt fra start denne sæson og det blev han bedt om at forklare årsagen til. 'Jeg føler en stor lyst til at arbejde og opnå betydningsfulde ting' sagde han.

Han fejrede sit mål ved at putte bolden op under trøjen og en tommelfinger i munden og den fejring var der en glædelig årsag til. 'Min kone er gravid og jeg ønskede at dedikere dette mål til hende. Det er mit tredje barn' afsluttede han.

.:FORSIDE:.