Coutinho: 'Dejligt med en sejr og to scoringer'

FCBARCELONA.DK - 15.06.19

© Getty Images

Det var helt naturligt en glad Coutinho der udtalte sig efter Brasiliens 3-0 sejr over Bolivia ved Copa América i nat dansk tid, hvor han scorede to af målene. Han glædede både over sejren og sine to scoringer.

'Det var dejligt med en sejr og de to scoringer, og med at kunne hjælpe holdet. Hele vores hold spillede en flot kamp. Alle viste sig frem og det er det vigtigste' indledte Coutinho umiddelbart efter kampen.

Han scorede til 1-0 på et straffe og udnyttede et oplæg fra Firmino til en 2-0 scoring. Netop målet til 2-0 fik et kommentar. 'Firmino lagde en flot pasning der udgjorde 90% af målet' fortsatte han.

'Vi er alle glade for resultatet og for vores åbning i turneringen. Bolivia var en svær modstander, også fordi det var en åbningskamp. Her er der altid ekstra nerver på, men vi spillede en flot anden halvleg og vi fortjente sejren' sagde han videre.

Til sidst blev han spurgt, om holdet savnede den ankelskadede Neymar. 'Neymar ville være savnet på ethvert hold i verden. Han er en fantastisk spiller og en god person. Vi skal klare os gennem hans fravær som et kollektiv' svarede Coutinho.

.:FORSIDE:.