fbpx
Annonce

Coronavirussen er stadig en trussel for fodbolden

FCBARCELONA.DK - 24.08.20

// Coronavirus


Efter en sæsonafslutning præget af coronakaos, skuer man nu frem mod en ny sæson med nye forhåbninger. De seneste smittetilfælde hos Barca-spillerne viser dog, at faren på ingen måde er drevet over.

Coronavirus hærger fortsat i store dele af verden, men samtidig er fodbolden i gang med at forberede en ny sæson, hvor man håber at kunne spille uden forhindringer. Dog må man nok starte op uden tilskuere, eller i bedste fald, med meget få fans på lægterne.

Det værste der kan ske er hvis smitten rammer spillerne, for det kan lægge et hold ned og rammer det flere hold, bliver det nærmest umuligt at afvikle en liga. Derfor passes der meget på og spillerne testes ofte.

Alligevel må man i Barcelona erkende, at smitten er nået til klubben, måske ikke direkte, men meget tæt på. Forleden vendte Jean-Clair Todibo tilbage fra lejeopholdet i Schalke og han blev testet smittet med corona. Derfor har man ikke set ham på træningsbanen endnu.

Efterfølgende kom det frem, at Carles Aleñá havde været i kontakt med Todibo og så blev han sendt i karantæne, dog uden at være testet positiv.

Det seneste tilfælde kom så i går, da Barca meldte ud, at nyerhvervelsen Miralem Pjanic også er smittet med corona. Det er sket hjemme i Torino og det forsinker hans start i Barcelona.

Spørgsmålet er hvad der årsagen til at Todibo og Pjanic er blevet syge. Har de været uforsigtige eller direkte brudt de anbefalinger der er? Der er ingen tvivl om, at Barca vil gøre alt for at fortælle sine spillere, hvilke forholdsregler de skal tage, selvom alle burde vide det.

De kommende uger vil blive afgørende for, om La Liga kan startes op som planlagt den 12. september. Bryder smitten ud blandt spillere på diverse mandskaber, tegner der sig endnu en kaotisk sæson.

.:FORSIDE:.