fbpx
Annonce

Copa del Rey-semifinaler uden Real Madrid og Barca

Magnus Wind - 08.02.20

© Getty Images
// Copa del Rey

Torsdag aften måtte både Barca og Real Madrid sande, at de to giganter ikke kommer til at løfte Copa del Rey-trofæet i denne sæson. Det er første gang i ti år, at semifinalerne er uden de to storklubber. 

Dette års Copa del Rey har budt på flere store overraskelser, og torsdag aften var ingen undtagelse. Her tabte både Barca og Real Madrid til henholdvis Athletic Bilbao og Real Sociedad. Det betyder, at semifinalerne i årets pokalturnering bliver spillet uden deltagelse af de to største klubber i spansk fodbold. Det er første gang siden 2009/2010-sæsonen, at det sker. Dengang vandt Sevilla trofæet med 2-0 over Atletico Madrid i finalen. 

Før dette års Copa del Rey blev reglerne ændret, således at hvert opgør blev afgjort over én kamp. Tidligere mødte hvert hold hinanden ude og hjemme, hvilket reducerede de mindre holds chance for videre deltagelse i turneringen, da de store hold ville spille med de bedste spillere i returopgøret, hvis den første kamp var endt med et dårligt resultat. 

Denne sæson skal den spanske pokalvinder findes mellem Real Sociedad, Athletic Bilbao, Granada og Mirandes fra den næstbedste række. Fredag blev der trukket lod til semifinalerne og her ser således ud:

Mirandes-Real Sociedad
Granada-Athletic Bilbao

.:FORSIDE:.