Copa del Rey finalen vises på dansk TV

FCBARCELONA.DK - 24.05.19

© Getty Images

De mange tusinde danske Barca-fans kan glæde sig over, at de kan følge med på dansk TV, når Barca spiller pokalfinale lørdag aften mod Valencia. Det er 6'eren der er med fra Sevilla fra kl. 20.50.

Efter en sæson hvor Barcas kampe i La Liga forsvandt fra TV-skærmen og i stedet flyttede sig over sig til streamingtjenesten Strive, og Copa del Rey kampene kun har været vist sporadisk på TV, sluttes sæsonen af med en direkte TV-transmission fra Estadio Benito Villamarín lørdag aften.

Det er her at sæsonen i spansk fodbold lukkes og slukkes med kampen mellem Barca og Valencia, hvor det er trofæet i Copa del Rey der skal findes en vinder til.

6'eren åbner op kl. 20.50, 10 minutter før kampstart og de vil være med hele vejen til et af holdene jubler over trofæet - forhåbentlig Barca!

.:FORSIDE:.