Conmebol til Messi: 'Mangel på respekt'

Anders Lang Jensen - 07.07.19

© Getty Images

Den sydamerikanske fodboldorganisation, Conmebol, er kommet med en reaktion på Messis skarpe beskyldninger om korruption og aftalt spil ved Copa América, uden at de dog direkte nævner hans navn.

Lionel Messi nægtede efter kampen at overvære medaljeceremonien og modtog derfor ikke sit bevis på tredjepladsen ved Copa América. Argentineren brusede frem i medierne med skarpe udtalelser, som den sydamerikanske fodboldorganisation, CONMEBOL, nu svarer tilbage på.

’En fundamental drivkraft omkring fair play er at acceptere udfaldene med loyalitet og respekt. Det samme gælder for dommernes kendelser, som trods alt er mennesker, og hvor der vil altid være plads til forbedringer’, lyder et statement fra organisationen efter kampen, dog uden at nævne Messi ved navn.

’Det er uacceptabelt at kendelser og uheld, som er almindelige ved turneringer, bliver brugt som beskyldninger mod troværdigheden og integriteten ved Copa América. Disse beskyldninger viser en mangel på respekt for turneringen, der har arbejdet hårdt for at gøre turneringen professionel og gennemsigtig for at udvikle sydamerikansk fodbold’, slutter forbundet i en tydeligvis direkte anklage tilbage mod Messi.

.:FORSIDE:.