fbpx
Annonce

Collado vil blive, men Koeman vil ikke bruge ham

Rune Stentoft Arlbjørn - 24.08.21

© Getty Images
// Collado

Alex Collado har endnu ikke fremtiden på plads. De seneste meldinger fra Catalonien går på, at han helst vil blive i klubben, men Ronald Koeman har ikke planer om at bruge den unge spiller. En endellig besluting er ikke taget endnu.

Det er den catalanske avis Sport der skriver, at 22-årige Collado helst vil blive på førsteholdet i Barca. Han fortsætter med garanti ikke på B-holdet, men den offensive midtbanespiller kan ikke forvente mange minutter under Ronald Koeman.

Ifølge avisen indgår Collado ikke i Koemans planer, selvom han ellers fik chancen i nogle træningskampe, men til kampene mod Sociedad og Bilbao har catalaneren ikke været udtaget. Det er et signal fra Koeman om, at han ikke vil bruge Collado.

Barca vil ikke have nogle problemer med, hvis Collado bliver i truppen, men de vil helst have, at han bliver udlejet til en anden klub, som gerne vil bruge ham, så han kan få spilletid. Collado er dog klar til at blive og kæmpe for sin chance, i hvert fald indtil januar.

Der er flere spanske klubber som har henvendt sig med henblik på at hente Collado, men endnu er en løsning ikke fundet. Også Braga fra Portugal er ude efter B-holdets tidligere anfører og største profil. Det bliver nok først helt til sidst i transfervinduet, at der kommer styr på, hvor Collado spiller i denne sæson.

.:FORSIDE:.