Lenglet styrede defensiven i Piqués fravær

Anders Lang Jensen - 21.10.19

© Getty Images

I 0-0-sejren ude over Eibar lørdag eftermiddag var der naturligvis tre fokuspunkter i offensiven, eftersom Griezmann, Messi og Suárez scorede et mål hver. Men defensiven stod også solidt, hvor franske Clement Lenglet styrede bagkæden til UG.

Gerard Piqué var efter sit gule kort mod Sevilla en tur i skammekrogen, hvilket gav anledning til et comeback for Samuel Umtiti og et øget ansvar til landsmanden Clement Lenglet. Et ansvar, der blot gjorde Lenglet bedre i de bagerste geledder.

Clement Lenglet har siden sit skifte fra Sevilla til Camp Nou været fast mand i det centrale forsvar, og franskmanden har imponeret stort. Det fortsatte i udekampen mod Eibar, hvor han styrede bagkæden forrygende og viste store lederegenskaber.

Derudover viste franskmanden sine store kvaliteter på bolden, da han sendte en fremragende stikning i dybden til Antoine Griezmann, der sikkert udnyttede den gode aflevering til 0-1-scoringen.

Clement Lenglet fortsætter dermed sin rivende udvikling, der på kort tid har gjort ham til en særdeles vigtig defensiv brik for Ernesto Valverde.

.:FORSIDE:.