Cillessen: 'En sæson jeg hurtigt vil glemme'

FCBARCELONA.DK - 10.06.19

© Getty Images

Jasper Cillessen hang noget med hovedet efter Hollands nederlag i Nations League finalen i går aftes. Han erkendte at sæsonen havde været skuffende for ham og at det nu handler om at afgøre sin fremtid.

Sæsonen 2018/19 er tydeligvis ikke en sæson som Cillessen vil tænke tilbage på med den store glæde. Det fremgik tydeligt af han udtalelser efter finalenederlaget mod Portugal i går.

'Det er den anden finale jeg taber på kort tid, så det gør ondt. Samlet set har jeg haft en svær sæson, med få kampe, flere skader og mange rejser. Det er en sæson jeg ønsker at glemme så hurtigt som muligt' kom det fra han. Cillessen vogtede som bekendt målet, da Barca tabte pokalfinalen til Valencia for to uger siden.

Cillessen har ved flere lejligheder udtalt, at han vil væk fra Barca i søgen efter mere spilletid, men hvor turen går hen, er endnu ikke besluttet. 'Jeg skal tage en beslutning sammen med min agent, men først ønsker jeg at slappe af en periode' afsluttede den skuffede hollænder.

.:FORSIDE:.