Cillessen den 5. dyreste målmand i historien

FCBARCELONA.DK - 28.06.19

© Getty Images

Barca bekræftede i forgårs salget af Jasper Cillessen til Valencia, der betaler 35 mio. euro for den hollandske målmand. Det gør ham til den 5. dyreste målmand nogensinde, på trods af sin reserverolle.

Normalt er det ikke de høje summer en reservekeeper handles for, men alligevel er det lykkes for at Barca forhandle en pris på 35 mio. euro i hus. Der er tale om et fast beløb og altså ingen variabler der afhænger af antal kampe eller titler.

Den pris gør Cillessen til den 5. dyreste målmand nogensinde, kun overgået af Chelseas Kepa Arrizabalaga (80 mio. euro), Liverpools Alisson (62,5 mio. euro), Juventus' Buffon (52,8 mio. euro) samt Manchester Citys Ederson (50 mio. euro).

Modsat henter Barca Neto i Valencia, som de betaler 26 mio. euro for, hvortil kan komme yderligere 9 mio. euro mere i diverse variabler. De kommer næppe alle i spil, for Neto forventes ikke at få mange kampe i Barca-trøjen. Han vil få pokalkampene og kun træde til i de andre turneringer, hvis Ter Stegen er skadet eller har brug for en pause.

Dermed ligger det fast at Barca har byttet en reservekeeper med en målmand der har været førstekeeper hos et af de store hold i La Liga og samtidig tjent penge på det.

.:FORSIDE:.