Chile og Vidal hentede storsejr i Copa América

FCBARCELONA.DK - 18.06.19

© Getty Images

I nat dansk tid spillede Arturo Vidal sin første kamp ved Copa América, hvor han sammen med resten af det chilenske hold hentede en sikker sejr på 4-0 over Japan. Vidal måtte udgå med lårproblemer et kvarter før tid.

Japan er inviteret til at deltage i de sydamerikanske mesterskaber Copa América, men der var ikke meget gæstfrihed over Chile i nat dansk tid. De var japanerne overlegne og vandt fortjent med 4-0.

Arturo Vidal startede som altid på banen for Chile, hvor han fyldte meget på midtbanen. Han var ikke direkte involveret i sit holds fire scoringer, men havde alligevel sin del af æren for den gode start på slutrunden.

Japan lagde ellers fint ud med gode tekniske detaljer og de holdt stand indtil kort før pausen, hvor Pulgar bragte Chile foran. 10 mnutter inde i anden halvleg gjorde Vargas det til 2-0 og så var der ikke længere tvivl om udfaldet.

Da der manglede et kvarter af kampen fik Arturo Vidal et hårdt slag på det ene lår og landstræneren valgte at skifte nøglespilleren ud med henblik på de kommede kampe.

Fra bænken og med en ispose på låret, kunne Vidal se den tidligere Barca-spiller Alexis Sánchez og dernæst Vargas gøre det til 3-0 og 4-0.

.:FORSIDE:.