fbpx

Celta kan blive en svær nød at knække for Barca

FCBARCELONA.DK - 19.04.25

 


Ingen kampe er nemme her i slutspurten af sæsonen og intet tyder på nogen let aften for Barca i eftermiddag, når de tager imod Celta Vigo, der med garanti kommer til Barcelona med troen på, at få noget med hjem til Galicien.

En hjemmekamp mod Celta Vigo bør alt andet betyde tre point til Barca, men dagens opgør ligner en af de kampe, hvor catalanerne meget vel kan komme i problemer.

Celta tabte overraskende i sidste weekend til Espanyol og det endda hjemme i Vigo, men før det opgør leverede de otte kampe i træk uden nederlag, blandt andet med et 1-1 resultat ude mod Atletico Madrid i februar.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


En af de helt store forskelle på de to mandskaber lige nu er fysikken, for mens Barca kæmper sig gennem et hårdt og krævende program med kampe i alle tre turneringer, kan Celta Vigo koncentrere sig 100% om La Liga. Dermed kan de ikke undgå at have friskere ben.

Barcas spillere virker slidte for tiden, både fysisk og mentalt, og det vil kræve en kraftanstrengelse at levere en god kamp mod Celta. I de seneste par ligakampe mod Betis og Leganés, har trætheden kunne ses på banen, hvilket medførte præstationer under normalt niveau.

Det bliver ikke nemmere af, at Celta kæmper for at spille europæisk forbold til næste sæson. De indtager en 7. plads inden weekendens kampe og banker på til Europa League. Det vil helt sikkert give dem ekstra motivation i dagens kamp.

Barcas spillere er udmærket klar over, hvor vigtige de tre point er, hvis de skal ende sæsonen med at vinde ligaen. Derfor bør det alene være argument nok til at finde de nødvendige kræfter frem.

Da de to hold mødtes i den omvendte kamp i Vigo tilbage i november, sluttede det 2-2, hvor Barca førte 0-2 indtil det 84. minut.

Kampen spilles kl. 16.15 og den kan ses på TV2 Sport X.

lewandowski47F
© Getty Images

// Celta de Vigo
.:FORSIDE:.