Catalansk politi: 'El Clásico bør ikke flyttes'

Magnus Wind - 17.10.19

© Getty Images

Siden de catalanske politikere har modtaget deres hårde fængelsdomme, har man overvejet at flytte El Clásico, som efter planen skulle spilles den 26. oktober. Nu melder det catalanske politi, at man ikke bør flytte kampen. 

Situationen i Barcelona er i øjeblikket kaotisk efter, at flere politikere har modtaget hårde fængelsstraffe for deres kamp for selvstændighed. Lørdag den 26. oktober, hvor der efter planen skal spilles El Clásico på Camp Nou, forventes der flere protester rundt omkring i byen og derfor har man overvejet at flytte kampen til en anden dag eller til Madrid. Nu meddeler det catalanske politi dog, at man ikke hverken bør flytte kampen til en anden dag eller en anden by. 

'Sikkerheden ved kampen mellem Barcelona og Real Madrid kan garanteres. Min mening er, at kampen skal spilles og de voldige mennesker ikke skal stoppe flere ting i dette land. Til en kamp af denne kaliber, er der brug for omkring 1000 betjente til at sørge for sikkerheden' sagde Toni Castejón, som er talsmand for det catalanske politi, til den spanske radiostation Cadena SER. 

Torsdag eftermiddag slog Barca-træner Ernesto Valverde fast, at han heller ikke ser noget problem i, at El Clásico spilles som plangt på Camp Nou den 26. oktober, og at han er overbevist om, at catalanerne og Barca-tilhængerne vil ytre sig på en ordentlig og rolig måde.

Om kampen bliver spillet som planlagt eller om den skal flyttes, er i sidste ende op til det spanske fodboldforbund at afgøre. Det forventes, at der kan komme en afgørelse når som helst.

.:FORSIDE:.