Catalansk avis: Forhandlingerne er brudt sammen

FCBARCELONA.DK - 05.08.21

// Lionel Messi


artfcb

Tidligt torsdag aften kunne den madrilenske avis Marca overraskende meddele, at kontraktforlængelsen med Messi ser næsten umulig ud. Nu følger avisen Sport op på nyheden og bekræfter, at forhandlingerne er brudt sammen.

Avisen Sport meddeler, at det som tidligere meddelt var planlagt, at Lionel Messis far og repræsentanter fra Barcas ledelse skulle mødes denne torsdag for at effektuere argentinerens kontraktforlængelse. Og det skulle ifølge den catalanske avis være på netop dette møde, at forhandlingerne skulle være brudt sammen.

På dagens møde, som skulle være overstået, skulle der have opsået en konflikt mellem partnerne. Det vides endnu ikke hvad årsagen skulle være, men mødet skulle være blevet afsluttet med Messis kontraktforlængelse hængende i en tynd tråd.

Ifølge Sport kan man på trods af dagens møde ikke betegne forhandlingerne som brudt helt sammen, men kilder i klubben bekræfter, at der er sket betydeligt tilbageskridt. Nu er det store spørgsmål så, hvornår og om partnerne genoptager forhandlingerne.

.:FORSIDE:.