Carles Pérez: 'Jeg fortjente ikke at forlade Barca'

FCBARCELONA.DK - 06.08.20

© Getty Images

Mange var overraskede over, at Barca valgte at skille sig af med Carles Pérez i januars transfervindue. Spilleren erkender også, at det kom helt på bag på ham, at han skulle væk. Han forstår stadig ikke hvad der skete.

'For mig var det en stor overraskelse, at man besluttede sig for, at skille sig af med mig. Jeg føler ikke at jeg fortjente det' kommer det ærligt fra catalaneren i et interview med nyhedsbureuet EFE.

'Siden jeg var ungdomsspiller havde jeg muligheden for at forlade Barca, for der var tilbud på mig, nogle af dem fra England. Lige indtil jeg spillede for Barca B havde jeg tilbud, men jeg  sagde nej hver gang, fordi jeg ville på førsteholdet. Derefter kom mine muligheder og jeg synes jeg udnyttede dem så godt jeg kunne. Jeg nåede endda at få kontrakt som førsteholdsspiller' fortsætter Pérez.

'Selv den dag i dag forstår jeg ikke hvad der skete. Enten manglede klubben penge eller også er der noget jeg har misset, men det er fortid. Nu er jeg i Roma, et af de bedste hold i Italien. I starten ærgrede jeg mig, for det noget skidt at skulle forlade Barca og efterlade familie og venner. Nu har jeg det fint og har tilkæmpet mig en plads' afslutter han.

644x70

.:FORSIDE:.