Carles Aleñá: 'Jeg har ikke travlt'

FCBARCELONA.DK - 18.11.18

Carles Aleñá er en del af førsteholdstruppen denne sæson, men det er ikke meget spilletid han får. Det er dog ikke noget han tager så tungt, for han er klar til at vente på sin chance.

Den 20-årige Aleñá er i gang med sin første sæson med førsteholdet, efter at have taget turen op gennem rækkerne i La Masia. Her indtager han rollen som reserve, men det er han indforstået med.

'Der er ingen der har foreslået at jeg skal lejes ud eller at jeg skal væk til vinter. Det er min første sæson og jeg har ikke travlt. Jeg skal være tålmodig som Sergi Robrto, Xavi og Iniesta var det. Det er svært at nå hertil, men endnu sværere at blive på førsteholdet i 10 år' udtaler han.

Han er klar over, at han står i en helt uvant situation. 'Det er anderledes, for jeg har altid været en bærende spiller. Nu spiller jeg sammen med verdensklassespillere og det er fantastisk' siger han videre.

Aleñá indledte sæsonen med en skade og det gjorde det ikke nemmere for ham. 'Min skade var et helvede. Jeg havde det skidt i de tre måneder, men jeg lærte af det. Iniesta sendte mig beskeder og støttede mig og det gav mig ekstra kræfter' fortsætter han.

I den periode fik han også støtte af Ernesto Valverde. 'Han ringede til mig efter operationen for at høre hvordan det gik. Han sagde at jeg tilhørte førsteholdet og at skaden ikke ændrede på det. Det satte jeg stor pris på' afslutter Aleñá.

Carles Aleñá udnyttede landskampspausen til at hjælpe B-holdet lørdag aften, hvor han spillede samtlige 90 minutter i opgøret mod Cornellá. Her havde han stor andel i, at holdet vandt med 2-1.

.:FORSIDE:.