fbpx
Annonce

Carles Aleñá bliver hos Betis sæsonen ud

FCBARCELONA.DK - 02.07.20

© Getty Images
// Aleña

Carles Aleñás lejeaftale med Real Betis udløb den 30. juni, men som mange andre spillere i samme situation i ligaen, forlænger han opholdet, så han kan spille sæsonen færdig for andalusierne.

Det var Carles Aleñá selv der besluttede at tage til Betis i vinterens transfervindue. Han havde en klausul i sin kontrakt der gav ham mulighed for lade sig leje ud, hvis han ikke nåede et bestemt antal kampe i Barca-trøjen.

Aftalen med Betis udløb den 30. juni, men den er blevet forlænget juli måned med, så han kan færdigspille sæsonen med det andalusiske mandskab. Her er det målet at holde sig fri af nedrykningszonen.

Aleñá er langt fra den eneste spilller i ligaen der forlænger sin aftale ud over den 30. juni, mens der er 12 spillere i alt der stopper for deres respektive klubber, der derved svækkes i de sidste ligarunder.

Barca er den eneste klub i ligaen, der ikke har en spiller i truppen med konraktudløb den 30. juni, hvor man skulle forholde sig til en mulig forlængelse. Alle øvrige klubber har forlænget kortvarigt med spillere eller sagt farvel til nogle.

Carles Aleñá forventes at returnere til Barca efter sæsonen og alt tyder på, at han indgår i planerne for næste sæson.

.:FORSIDE:.