fbpx
Annonce

Camp Nou omdannes til vaccinationscenter

FCBARCELONA.DK - 20.05.21

© Getty Images
// Camp Nou

Der bliver ikke spillet flere kampe på Camp Nou i denne sæson og det udnyttes nu til at etablere et vaccinationscenter for corona. Det er forventningen at cirka 2.500 catalanere kan blive vaccineret hver uge.

Barca spillede sin sidste hjemmekamp i weekenden, hvor det blev til et skuffende 1-2 nederlag mod Celta Vigo. Nu har Barca så stillet sine faciliteter til rådighed for de catalanske sundhedsmyndigheder.

Camp Nou ligger centralt i Barcelona og er nemt at komme til for mange af beboerne i den catalanske hovedstad. Der bliver dog kun adgang til fods, for man skal begive sig ind på området af port nr. 20.

Det er længe siden at Barca tilbød myndighederne at danne ramme om et lokal vaccinationscenter og nu bliver det altså virkelighed. Det bliver et nærliggende hospital der stiller ekspertice og personale rådighed. Barca har ikke meldt ud, hvor længe der skal være vaccinationscenter på Camp Nou.

.:FORSIDE:.