fbpx

Cádiz må undvære fire spillere til kampen imod Barca

Peter Vyff - 19.08.23

// La Liga // Cadiz

Barca spiller søndag deres første hjemmekamp på Estadi Lluís Companys i denne sæson. Catalanerne tager imod gæsterne fra Cádiz, der til opgøret må undvære fire spillere, som normalt er at finde i udeholdets startopstilling.

Xavi og kompagni håber at kunne registrere sæsonens første sejr søndag aften, hvor holdet møder Cádiz. Det er samtidig også Barcas første officielle hjemmekamp på bjerget Montjuïc, hvor der skal spilles imens Camp Nou er underlagt en større ombygning.

Catalanerne måtte tage til takke med en uafgjort i sæsonåbneren imod Getafe, og det er derfor helt essentielt at få en sejr imod Cádiz, hvis den gode stemning skal bevares i omklædningsrummet og på ledelsesgangene. Barca kan i den forbindelse se frem til at skulle spille imod et udehold, der må undvære flere nøglespillere.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det drejer sig om nyindkøbene Gonzalo Escalante og Sergi Guardiola, samt Víctor Chust og Brian Ocampo. De tre sidstnævnte sidder ude med skader og forventes ikke i kamp, imens Escalante med sikkerhed ikke deltager, da han modtog et rødt kort i sidste spillerunde.

Det er derfor et amputeret Cádiz-mandskab, der rejser til Catalonien i morgen. Gæsterne kommer dog med en frisk sejr i bagagen, eftersom de slog oprykkerne fra Alavés med 1-0 på hjemmebane i sæsonåbneren.

Catalanerne er dog også uden Ronald Araújo, Iñigo Martínez, Raphinha samt træner Xavi, og Barca skal derfor finde et højere niveau frem end det Xavi så i Getafe-kampen, hvor holdet i flere perioder så fastlåst ud på modstanderens banehalvdel. Det skyldes dog især også modstanderens tidsudtræk, der betød, at Barca-spillerne aldrig fandt ind i en optimal kamprytme.

.:FORSIDE:.