fbpx
Annonce

Busquets: 'Vi var ikke så stærke som vi burde være'

Simon Arun Vrábel - 13.10.22

// Sergio Busquets // Inter

Det var en skuffet Sergio Busquets som efter nederlaget til Inter udtalte sig til pressen og holdets kaptajn mente, at holdet betalte dyrt for ikke at holde niveauet højt i begge ender af banen.

Holdets kaptajn var fattet men tydeligt skuffet da han udtalte sig til pressen, efter at have været en tur under bruseren. Busquets mente, at det manglende niveau i begge ender kostede dyrt i aftens kamp, og at holdet ikke er der hvor man troede at man ville være efter en sommer, hvor man var særdeles aktiv på transfermarkedet.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Vi dominerede kampen og vi fandt en masse af de rum imellem kæderne som vi gerne ville, men deres mål gjorde ondt på os og pillede os fra hinanden rent mentalt. Det gjorde at vi led og at vi jagtede bolden i flere perioder af kampen’ indledte den 34-årige kaptajn.

’Vi havde tiden til at jagte sejren og vi gjorde alt hvad vi kunne. Men vi var hverken skarpe eller taktisk dygtige nok til at vinde en kamp som denne, og vi var ikke lige så stærke i begge ender af banen som vi burde være. I Champions League har sådan noget en pris’ fortsatte Busquets, inden han satte et par ord på holdets indsats i den fineste europæiske turnering.

’Det vil være en skuffelse hvis vi ikke kvalificerer os fra gruppespillet. Det var en svær gruppe som vi kom i og vi bestræbte os efter et bedre resultat, specielt på grund af det hårde arbejde som vi har lagt for dagen efter et aktivt transfervindue i sommers. Det er ikke en rar følelse vi står tilbage med’ afsluttede Sergio Busquets, som selv var involveret i ét af italienernes tre mål.

.:FORSIDE:.