Busquets var mesteren af pasninger i årets CL

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 06.06.19

© Getty Images

Sergio Busquets har haft en mere anonym sæson end normalt, men ikke desto mindre har catalanerens præstationer været stærke nok til at placere ham som Champions League-sæsonens bedste pasningsspiller.

Den defensive midtbanespiller toppede således UEFA's liste, når det kommer til at støbe succesfulde afleveringer. Busquets formåede i Champions League-turneringens løb at ramme sine holdkammerater hele 927 gange ud af 995 forsøg. Dette giver ham en pasningsrate på 93 procent.

Efter Sergio Busquets følger Real Madrids Toni Kroos, der ligeledes formåede at ramme et afleveringssnit på 93 procent. Tyskeren nåede dog kun op på 641 succesfulde afleveringer ud af 692 og overgås derfor af Barcas midtbaneanker.

På tredjepladsen finder man Busquets' holdkammerat Ivan Rakitic. Kroaten sluttede turneringen af med en pasningsnøjagtighed på 92 procent (854/927) efterfulgt af Frenkie de Jong med 90 procent (749/828) og Juventus' Miralem Pjanic, der lander på 89 procent (595/667).

Listen bærer altså præg af, at Barcas midtbane - trods Valverdes pragmatiske filosofi - fortsat er yderst pasningsstærk.

.:FORSIDE:.