fbpx
Annonce

Busquets tordner mod Rafael Van der Vaart

FCBARCELONA.DK - 23.06.21

// Sergio Busquets


Rafael Van der Vaart udtalte sig forleden i særdeles hårde vendinger, da han kritiserede det spanske landshold. Tirsdag reagerede Spaniens kaptajn, catalanske Sergio Busquets, på hollænderens udtalelser.

Det var på direkte tv, at Van der Vaart kritiserede det spanske landshold i forbindelse med det igangværende EM. 'Spanien er et forfærdeligt landshold. Jeg håber, at vi (Holland, red.) skal møde dem i turneringen. Det eneste de gør er at aflevere bolden til hinanden. De har ikke en eneste spiller, som kan slå en målgivende aflevering' sagde den tidligere Real Madrid-spiller.

Tirsdag reagerede Sergio Busquets så på Van der Vaarts udtalelser, og her var der både vrede, skuffelse og harme at spore hos landsholdskaptajnen.

'Når han bruger de ord og de udtryk, som han gør, så mister han sin troværdighed. Jeg kan ikke forstå, hvordan han, som en eksfodboldspiller, har behov for at sige sådan noget. Jeg forstår ikke, hvor han udtaler sig sådan for at vise sig frem et par minutter i tv. Det er under al kritik' sagde Busquets.

'Det eneste han har formået er at udstille sig selv. Og jeg kunne udstille ham endnu mere for hans personlighed, for hans karriere og for de kampe, hvor vi har mødt hinanden, men det vil jeg ikke gøre. Jeg har respekt for mine tidligere kollegaer' sagde Busquets til slut.

.:FORSIDE:.