Busquets: 'Suárez er verdens bedste angriber'

FCBARCELONA.DK - 16.09.19

© Getty Images

Sergio Busquets var en af dem der udtalte sig umiddelbart efter 5-2 sejren over Valencia. Her var der specielt ros til den dobbelte målscorer Luis Suárez og til det unge talent Ansu Fati.

'Vi var det bedste hold fra starten af. Vi fandt bedre plads i anden halvleg og det er en fortjent sejr. Vi får løbende spillere tilbage og det vil gøre os endnu stærkere' indledte Busquets.

Suárez spillede en halv time og scorede to mål, hviket fik en kommentar. 'Han er verdens bedste angriber. Når det gælder lysten til at score mål og arbejde, bidrager han med utrolig meget. Det er godt for os, for i sidste ende er det er scoringer der giver os point' fortsatte catalaneren.

Også den unge Ansu Fati fik ros. 'Han er meget ung og vi ved alle hvilke kvaliteter han har som 16-årig. Han gør tilhængerne glade. Vi skal alle støtte ham, så han kan fortsætte sin udvikling og tage de næste skridt. Han skal vide hvor han er og hvor svært det er' kom det fra Busquets.

Han advarede dog samtidig om, ikke at lægge et for stort pres på Fatis skuldre. 'Når man er ung er man ikke bevidst om det hele. Han får vild meget ros og det er fortjent, men vi ved hvor svært det er og at man skal være stabil. Vi håber dette er starten på en lang og god historie' afsluttede han.

.:FORSIDE:.