fbpx
Annonce

Busquets kommer ikke i aktion mod Atlético

FCBARCELONA.DK - 18.11.20

© Getty Images
// Sergio Busquets

Busquets er tilbage i Barcelona efter landskampspausen og her er han blevet undersøgt af klubbens læger for den knæskade, han pådrog sig i fredags. Lægerne bekræfter skaden og dermed er Busquets ikke med mod Atlético lørdag.

Ronald Koeman må klare sig uden Sergio Busquets på lørdag aften i den svære udekamp mod Atlético Madrid. Det er konklusionen efter at midtbanespilleren i dag blev undersøgt af klubbens egne læger.

I en officiel udmelding bekræfter klubben, at Busquets har forstrukket et ledbånd i venstre knæ og at udviklingen vil bestemme, hvornår han kan spille igen. Givet er det dog, at Busquets er ude på lørdag, men lægerne er altså ikke kommet med et bud på, hvor lang tid der går, for catalaneren igen kan spille.

Med udmeldingen i dag må det nærmest tages som en selvfølgelighed, at det bliver De Jong og Pjanic der får pladserne på den defensive midtbane lørdag i Madrid.

.:FORSIDE:.