fbpx
Annonce

Busquets har karantæne mod Atlético de Madrid

Magnus Wind - 24.11.19

© Getty Images
// Sergio Busquets // Leganés

Barca må undvære Sergio Busquets i næste weekends topbrag mod Atlético de Madrid, da midtbanespilleren modtog sit femte gule kort i sæsonen, da catalanerne lørdag vandt med 2-1 ude mod Leganés. 

Selvom Barca formåede at vende et truende lederlag mod Leganés lørdag eftermiddag, så blev sejren en dyr fornøjelse for Ernesto Valverdes mandskab, da den vigtige midtbanespiller Sergio Busquets modtog sit femte gule kort i denne sæson.

Det betyder at catalaneren har karantæne i næste weekends topopgør mod Atlético Madrid. Det gule kort kom i første halveg, da Busquets kom for sent i en tackling på Leganés-spilleren Roque Mesa.

I kampen mod Atlético de Madrid bliver det spændende at se, hvem Ernesto Valverde vælger til pladsen lige foran forsvaret. Her er De Jong, Rakitic og Sergi Rpberto mulige løsninger. Med en skadet Nélson Semedo, må det dog forventes at Sergi Roberto skal spille højrebacken. Det kan betyde en sjælen startplads til Ivan Rakitić, som muligvis vil udgøre midtbanen sammen med Frenkie De Jong og Arturo Vidal. Kroaten er blot startet inde en enkel gang i løbet af sæsonen. 

Opgøret på Wanda Metropolitano spilles søndag den 1. december med kampstart 21.00.

 

.:FORSIDE:.