fbpx

Brian Fariñas får plads i førsteholdstruppen

Søren Wennerwald - 02.09.26


En lang række af Barcas unge talenter fik chancen af Hansi Flick i sæsonforberedelserne, men der var kun plads til få af dem i den endelige trup. 20-årige Brian Fariñas greb chancen og har nu fået en definitiv plads i førsteholdstruppen.

Brian Fariñas var et ukendt navn for de fleste, da Hansi Flick tog ham med til forberedelserne af den nye sæson sammen med en lang række andre unge talenter. Midtbanespilleren har tydeligvis imponeret Barca-træneren, for nu er han blevet indskrevet som førsteholdsspiller og kommer sandsynligvis til at bære trøje nummer fire, som Ronald Araújo efterlod sig ved skiftet til Liverpool.

Artiklen fortsætter under annoncen


På et tidspunkt var Fariñas ellers på vej til Girona, der tilbød 1,5 million euro for 50 % af rettighederne. Forhandlingerne var nået ret langt, da Hansi Flick greb ind og bad sportsdirektør Deco om at stoppe drøftelserne.

Flick er begejstret for Fariñas' arbejde til træning og i testkampene. Spilleren fra Valencia-regionen udviser samtidig en ydmyg indstilling og brokker sig ikke over sin rolle som reserve.

Fariñas er klar over den hårde konkurrence, der venter på midtbanen, men han kan også hjælpe holdet som højreback. Derfor kan han forvente spilletid, selvom det nok mest bliver som indskifter, når der er brug for at dosere spilletiden hos nogle af de mere bærende spillere.

farinas2
© Getty Images

// Brian Fariñas
.:FORSIDE:.