Braithwaite: 'Jeg er glad for den spilletid jeg får'

FCBARCELONA.DK - 03.12.20


Martin Braithwaite kom for tredje kamp i træk på måltavlen for Barca, da catalanerne onsdag aften slog Ferencvaros med 0-3. Efter opgøret var det med god grund en glad og tilfreds dansker, som talte med pressen.

Braithwaite scorede kampens andet mål, da han kom først på et indlæg fra Dembélé. Senere var det også den danske angriber, som tilkæmpede sig et straffespark, som Dembélé fik lov at udnytte.

'Jeg er meget glad. Især fordi, at vi fik en vigtig sejr i dag. Derudover er jeg selvfølgelig også meget tilfreds med den kontinuitet og den regelmæssige spilletid, som jeg har fået på det seneste. Det er en meget vigtig faktor for mig og for at jeg kan præstere' startede Braithwaite.

'Jeg er meget tilfreds med de point, som vi har fået i de seneste kampe. Det er dejligt at bidrage med mål. Nogle gange kommer de helt af sig selv, mens det andre gange er mere vanskeligt. Nu har jeg spillet i de seneste fire kampe og det er meget vigtigt for mig'.

Til slut blev Braithwaite spurgt til det straffespark, som han tilkæmpede sig, men som Dembélé tog sig af. 'Dembélé vil meget gerne tage straffesparket og derfor tog han det' sagde danskeren til slut.

.:FORSIDE:.