fbpx
Annonce

Braithwaite har kun scoret én gang i 16 kampe

FCBARCELONA.DK - 23.02.21

// Martin Braithwaite


Martin Braithwaite sluttede 2020 godt af med en række gode præstationer og scoringer, men siden er det gået den forkerte vej for den danske angriber. I de seneste 16 kampe har han kun scoret en enkelt gang.

Braithwaite oplevede en rigtig god periode tilbage i november og december, hvor han startede inde i en række kampe i træk og kvitterede med scoringer. Det var tydeligt at Ronald Koeman havde god fidus til danskeren.

Senere er det imidlertidig gået den forkerte vej med trænerens tillid, for Braithwaite er i 2021 blevet reduceret til reserve. Det gør det svært for ham at gøre sig gældende og det kan også ses på antallet af mål fra danskerens fødder.

I de seneste 16 kampe er det kun blevet til en enkelt scoring af Braithwaite. Den kom i sidste minut af pokalkampen mod Cornellá den 20. januar, hvor han gjorde det til 0-2. Ellers skal man tilbage til den 23. december for at finde hans seneste scoring.

Braithwaites situation skyldes at både Griezmann og Dembélé har vist fremskridt i 2021 og det har skabt gode resultater. De to vil altid stå foran danskeren, når formen er på plads. Dertil kommer at Trincao også har gjort det godt på det seneste.

Derfor står Braithwaite lige nu bagerst i køen når der skal uddeles spilletid i front og det bliver ikke nemmere, når Ansu Fati meldes klar til foråret.

.:FORSIDE:.