fbpx
Annonce

Braithwaite er den femte dansker i Barca-trøjen

FCBARCELONA.DK - 21.02.20

© Getty Images
// Martin Braithwaite

Martin Braithwaite træder i nogle meget berømte fodspor med skiftet til Barca. Han er den femte dansker der oplever at spille i Barca-trøjen og blandt de tidligere er Allan Simonsen og Michael Laudrup.

Den første dansker i Barca var Allan Simonsen, der spillede tre sæsoner for catalanerne fra 1979-1982. Her blev den spinkle dansker hurtigt døbt 'Simonét' - lille Simonsen. Han nåede at spille 98 kampe og score 31 mål. Simonsen lykkes ikke at vinde mesterskabet med Barca, men det blev til en pokalsejr og en sejr i Europacuppen for pokalvindere, hvor han i øvrigt scorede i finalen.

Den næste i rækken var Michael Laudrup, der blev hentet i Juventus i 1989. Fem sæsoner fik Laudrup hos Barca og her var han en meget vigtig del af Johan Cruyffs legendariske Dream Team, der vandt fire mesterskaber i træk samt Europacuppen for Mesterhold i 1992, forløberen for Champions League. Laudrup spillede 167 kampe for Barca og scorede 40 mål, inden han i 1994 tog det forbudte skifte til ærkerivalerne fra Real Madrid.

Ronnie Ekelund havde to sæsoner for Barca B fra 1992 til 1994, hvor han også blev noteret for en enkelt kamp for førsteholdet, hvor han fik 33 minutter på banen mod Racing Santander. Det var i marts 1994. Siden fortsatte danskere karrieren i andre klubber.

Thomas Christiansen var en del af Barca B fra 1991 til 1996, men i den periode nåede han aldrig at debutere på Barcas bedste mandskab. Han blev lejet ud fra 1993 og de følgende sæsoner, indtil at han forlod klubben. Højest overraskende fik Christiansen to A-landskampe for Spanien, idet hans mor er spansk.

Martin Braithwaite skal altså blot spille 34 minutter for Barca, inden at han er den dansker med tredjemest spilletid i blau-grana trøjen.

.:FORSIDE:.