Medie: Braithwaite er den bedste i Champions League

Rune Stentoft Arlbjørn - 05.12.20

© FC Barcelona

Martin Braithwaite har trukket overrskrifter efter de seneste Champions League-kampe. Det får nu resultat-mediet Sofascore til at kåre danskeren til den bedste spiller i Champions League indtil videre i denne sæson.

Mod Dynamo Kiev scorede Braithwaite to mål og leverede en assist. Mod Ferencvaros var angriberen igen på pletten og i de to kampe er der blevet fremtvunget to straffespark mod ham. Det vurderer Socascore nu altså er nok til at være den bedste spiller i Champions League indtil nu.

Sofascore har givet Braithwaite en samlet karakter på 9, hvilket er den højeste vurdering af alle spillere i denne Champions League-sæson indtil videre. Efter ham kommer prominente navne som Messi med en karakter på 8,73. Herefter følger Joshua Kimmich, Kevin De Bruyne og Erling Håland med vurderinger på henholdsvis 8,47, 8,40 og 8,17.

Det er helt sikkert fortjent hæder til den 29-årige Barca-angriber, for Braithwaite har leveret på et flot niveau i de to Champions League-kampe. Alt i alt har han spillet 171 minutter i Champions League i denne sæson. Med præstationerne indtil videre bliver det med stor sandsynlighed til flere minutter.

.:FORSIDE:.