Bordas: 'Vi vil gøre alt for at hente Neymar'

FCBARCELONA.DK - 12.09.19

© Getty Images

Selvom et skfite tilbage til Barca ikke lykkedes for Neymar denne sommer, så tyder meget på, at catalanerne vil forsøge sig igen. Onsdag bekræftede bestyrelsesmedlem Javier Bordas, at man vil gøre alt for at hente Neymar tilbage.

'Lige så længe som Neymar ønsker at vende tilbage til Barca, lige så længe vil vi gøre alt hvad vi kan for at hente ham. Nu må vi se, om det kan lykkes til vinter. Alt kan ske i moderne fodbold' sagde Bordas indledningsvis.

'Neymars situation er unik. Han er en fantastisk spiller, som gerne vil til Barca. Han er ikke faldet til i Paris og det er gået op for ham, at han begik en stor fejl ved at forlade Barca. Det har han selv indrømmet'.

'Vi havde nogle grænser for købet af Neymar denne sommer, men desværre lykkedes det ikke at blive enige med PSG. Faktum er dog, at et køb af Neymar vil være en god økonomisk handel, som er bæredygtig på sigt' sagde Bordas til slut.

Dermed er der efterhånden ingen tvivl om, at Neymar og Barca fortsat planlægger en handel, som sender brasilianeren tilbage til Camp Nou. Den eneste udfordring er lige som i sommer at blive enige med PSG.

.:FORSIDE:.